Plejevejledning til tatovering

Korrekt pleje er afgørende for, at tatoveringen heler pænt, bevarer farverne og undgår infektioner. Afhængigt af hvilken type beskyttelse du har fået, er der forskellige anbefalinger for, hvordan tatoveringen skal passes.

Plastikfilm

Plastikfilm bruges typisk i de første timer efter tatoveringen for at beskytte mod bakterier, gnidning og farveudslip. Den er uigennemtrængelig, hvilket betyder, at huden under filmen ikke kan ånde. Derfor fjernes filmen typisk efter 3-4 timer:

  • Behold filmen på i 3-4 timer – ved mindre din tatovør har sagt andet.
  • Vask hænderne grundigt med sæbe, før du forsigtigt fjerner filmen.
  • Rens tatoveringen med lunkent vand, så blæk, blod og vaselinerester fjernes. Lad tatoveringen lufttørre eller dup forsigtigt med et rent håndklæde.
  • Sørg for at sove i rent sengetøj for at minimere risikoen for bakterier og irritation.
  • Om morgenen renses tatoveringen med lunkent vand og neutral sæbe. Resten af dagen skal tatoveringen ”tørre ud” og ikke pakkes ind i plastfolie igen. Dagen efter skal tatoveringen smøres med et tyndt lag uparfumeret creme. Gentag i to-tre uger, når tatoveringen synes tør.
  • Efter nogle dage vil tatoveringen begynde at skalle og klø. Pil eller krads ikke i skorpen, da det kan fjerne blæk, skabe ujævnheder eller infektion.


Englehud/”Second Skin”

Englehud fungerer som en åndbar barriere og kan sidde længere på huden. Den beskytter tatoveringen mod bakterier, samtidig med at huden kan ånde, hvilket reducerer risikoen for irritation og overdreven fugt.

  • Lad englehuden blive på, indtil den naturligt slipper huden. Undgå at pille i den.
  • Vask hænderne grundigt, og fjern forsigtigt englehuden.
  • Lad englehuden blive på, indtil den naturligt slipper huden – ved mindre din tatovør har sagt andet.
  • Undgå at rive eller pille i filmen, da det kan skade huden, fjerne små skorper og påvirke farven.
  • Når englehuden er faldet af, vaskes hænderne grundigt med sæbe, før tatoveringen vaskes med lunkent vand for at fjerne blæk og blod. Dup forsigtigt med et rent håndklæde eller lad tatoveringen lufttørre i lidt tid.
  • Efterfølgende skal tatoveringen smøres med et tyndt lag uparfumeret creme. Gentag i to-tre uger, når tatoveringen synes tør.
  • Efter nogle dage vil tatoveringen begynde at skalle og klø. Pil eller krads ikke i skorpen, da det kan fjerne blæk, skabe ujævnheder eller infektion.


Generelle råd for begge typer:

  • Vask altid hænderne grundigt med mild, uparfumeret sæbe, inden du rører tatoveringen.
  • Lad huden hele naturligt og undgå at pille i skorpen.
  • Undgå direkte sol, solarium, klor- og saltvand i 3-4 uger. Brug løstsiddende tøj over tatoveringen for at undgå gnidning.
  • Undgå hård fysisk aktivitet, der kan gnide eller belaste tatoveringen.
  • Kontakt læge, hvis tatoveringen bliver rød, hævet, varm eller får pus.


Genoptegning

I Timeless tilbyder vi en gratis genoptegning inden for 3 måneder, hvis tatoveringen mangler farve eller har små huller. Kontakt din tatovør med billeder for at arrangere en genoptegning.